serie-boden

Lidt om mig!

Velkommen til min hjemmeside og webshop. Her får du lige et lille skriv om mig og hvem jeg er. Jeg er Lars Allan, en "ung" pensionist og livsnyder på 74 år, bosat på Djursland, nærmere bestemt Mols med Mols Bjerge som baggrund. Her deler jeg mit liv med min skønne kone og vores lille hund, Blondie, samt min passion for at samle.


I hele 35 år har jeg dyrket min passion for at samle på tegneserier, bøger og ældre kiosklitteratur med stor glæde, men som enhver samler ved, kan samlingen vokse sig lidt stor med tiden og fylde mere end hjemmet tillader. Derfor har jeg besluttet at rydde op og sætte mange af mine dubletter og unødvendige kategorier til salg.


På denne hjemmeside med tilhørende webshop har jeg samlet mine tegneserier, bøger og kiosklitteratur og sat alt det jeg kan undvære til salg, udvalget spænder fra næsten nye til meget brugte varer. Priserne holder jeg lave, og jeg er altid åben for forhandling, så tøv ikke med et bud, hvis du føler prisen er urimelig. Jeg er altid klar til en god handel.


Jeg kan også være interesseret i at købe, men primært søger jeg tegneserier og bøger til min egen restsamling. Så tag dig tid, nyd en kop kaffe eller te, og kig dig omkring. Hjertelig velkommen i serie-boden, og god fornøjelse!

Mig og Blondie ved stranden
Chip & Chap
Privacy policy

OK